Til startsiden Udskriv side


April 2009

Indhold:
Forår i luften..
CT udnævner Certificeret Drives Partner
Mentor MP - markedets fremmeste DC-drev
Rekordår for Emerson
Ægte realtidskommunikation m. EtherCAT

 Det handler om drives


Foråret er i luften..

Vi fornemmer en spirende optimisme blandt vores kunder - såvel hos de gode gamle, der har fulgt os hele vejen som hos de nye, der er kommet til på det seneste.

Ikke mindst har en del af de produkter, vi introducerede i løbet af 2008, givet gevinst: Med sit lavere effektområde og mere kompakte design har SP0 været en kærkommen udvidelse af vores populære Unidrive-serie; Digitax gav os et kraftigt forspring på servo-området og endelig har Affinity, ikke mindst, givet os et løft på markedet for Grøn Energi.

Der er forår i luften

Endelig forventer vi os meget af vores nye koncept med Certificerede Drives Partnere, hvor flere potentielle virksomheder i Danmark vil blive inviteret med i "klubben".

Det handler om drives

God Påske
Morten Schrøder

Ølgod Elektro rykker op i elitedivisionen for drivesteknik

En målrettet indsats på at opnå et af landets højeste kompetenceniveauer inden for drives, har netop udmøntet sig i at Ølgod Elektro nu er valgt som landets første Certificeret Drives Partner af Control Techniques A/S.

Direktør i Ølgod Elektro, Torben Olsen, er på trods af sit vestjyske sindelag ikke bange for at proklamere, at virksomheden råder over nogle af landets allerskrappeste motor- og drives specialister. Med udnævnelsen følger et krav om, at mindst tre medarbejdere løbende skal gennemgå et fastlagt uddannelsesforløb i betjeningen, programmeringen og serviceringen af servosystemer og frekvensomformere fra Control Techniques.

Certificeret Drives Partner - Ølgod Elektro A/S

Torben Olsen og Morten Schrøder på dagen for udnævnelsen af Ølgod Elektro A/S til Certificeret Drives Partner. Nederst til højre er det Hans Schmidt fra Ølgod Elektro A/S.

Rollefordelingen i det nye samarbejde
Morten Schrøder, direktør i det danske datterselskab af Control Techniques, er stolt over at kunne præsentere Ølgod Elektro som ny servicepartner. "Vi har længe haft et tæt samarbejde med Ølgod Elektro som vi helt klart betragter som værende i den absolutte elite inden for elektro- og drivesteknik. Ølgod Elektro bliver vores forlængede arm i industrien, hvor de skal sælge og servicere vores løsninger. Med den viden, de allerede har, kan de også udvikle nye applikationer og ikke mindst optimere eksisterende installationer," forklarer Morten Schrøder om samarbejdet, der ifølge ham, er meget mere end et kunde-leverandør-forhold.

Landsdækkende service på motorer og CT-drives
Ølgod Elektro bliver servicepartner for Control Techniques i hele Danmark. Aftalen indeholder også en målsætning om at kunne servicere produkterne 24 timer i døgnet. Ifølge Torben Olsen skal samarbejdet med Control Techniques være med til at udvikle Ølgod Elektro. "Man kan sige, at vi hæver overliggeren i forhold til vores nuværende vidensniveau. Det passer fint ind i vores strategi om øget specialisering for dels at tiltrække og fastholde de dygtigste teknikere; dels at yde vores kunder den bedste service," slutter Torben Olsen mens han og Morten Schrøder stiler op til fotografering på en kold martsdag i det vestjyske.

Certificeret Drives Partner:
Ølgod Elektro A/S
Telefon: 75 24 48 99
E-mail: to@olgod-elektro-as.dk

Emerson når nye højder

12 procent - så meget er Emersons omsætning for 2008 steget i forhold til 2007.

Omsætningen endte på 24,8 mia. dollars - altså knapt 150 mia. danske kroner - og slår dermed nye rekorder. Over samme periode er indtjeningen steget tilsvarende. En af årsagerne er et stigende salg uden for USA's grænser. I 2008 slog salget uden for USA nemlig rekord og landede på 54 procent af det samlede salg.

"Emerson har haft et fantastisk 2008 og vi står nu i en meget stærk økonomisk situation," beretter Emerson Chairman, Chief Executive Officer & President, David N. Farr. "Emerson genererede et cashflow fra driften på 3,3 mia. dollars og opnåede et resultat på 21,8 procent af den samlede kapital. Året forude ser ud til at byde på nogle markante udfordringer, men takket være vores store diversitet, innovative teknologier, geografiske spredning, sunde økonomi og uendeligt talentfulde medarbejdere er vi helt overbeviste om, at vi kan manøvrere og få succes under vanskeligere forhold."

Flere nøgletal fra Emerson

 

Skulle du ved en fejl have modtaget dette nyhedsbrev, kan du til hver en tid afmelde det ved at benytte afmeldingslinket nederst på siden.

Nyheder

Mentor MP - Markedets fremmeste DC-drev

Mentor MP er femte gene-
ration af Control Techniques' DC-drev.

Drevet udmærker sig ved at benytte styreenheden fra det populære AC-drev, Unidrive SP, der længe har høstet anerkendelse verden over. På basis af denne platform og drevets unikke performance tøver vi ikke med at kalde Mentor MP det mest avancerede DC-drev på markedet.

Mentor MP

Maksimér ydeevnen ved at opgradere drevet - ikke motoren
Der er fortsat mange velfungerende DC-motorer i funktion i danske industrivirksomheder. Ved at udskifte DC-drevet er det muligt at maksimere motorens ydeevne og gøre den samlede løsning fremtidssikret og mere stabil. Installationen af Mentor MP betyder også, at motoren kan interface digitalt med andre styringer - f.eks. via EtherCAT.

Ved udskiftning kan uønsket nedetid minimeres, fordi der kun er tale om at udskifte drevet - ikke motoren.

Tiden er ikke løbet fra DC-teknologi
DC-teknologien er fortsat prisgunstig, effektiv og forholdsvis enkel at implementere.
I forbindelse med mange nye applikationer er DC-drevet stadig det foretrukne. Det gælder især i forbindelse med applikationer i højere effekter (kW) samt hvor der er behov for dynamisk afbremsning via regenerering til forsyningsnettet.

Mere om Mentor MP

Realtids Ethernet med SM-EtherCAT

Control Techniques har - efter en grundig markedsanlayse - valgt standarden EtherCAT, når det gælder realtidskommunikation via Ethernet.

EtherCAT

SM-EtherCAT fås som modul til Control Techniques' mange AC-, servo- og DC-drev. Modulet er blot det første produkt i en hel serie af realtidsprotokoller, fortæller Produktchef, Imad Rajraji fra Control Techniques. Der fås allerede moduler til Ethernet/IP, Modbus TCP/IP, Profibus og andre traditionelle kommunikationsprotokoller. SM-EtherCAT er blot det seneste modul, der fuldender programmet af interface-muligheder. Faktisk findes der i dag 24 SM-moduler, der hver især bidrager til udvidet funktionalitet i Control Techniques' drev. Som standard kan der indsættes op til tre moduler i hvert drev.

EtherCAT efterspørges af mange kunder pga. dets enestående egenskaber og store båndbredde. Modulet kan sikre præcis synkronisering af positioner ved takttider helt ned til 250µs.

Mere om EtherCAT

Control Techniques - en del af EMERSON 

Consider it solved

Control Techniques A/S | Metalgangen 19A | 2690 Karlslunde | Tlf. 43 69 61 00 | Fax 43 69 61 01

www.controltechniques.com

Sendt: 01.04.2009 11:24:12

 


Control Techniques Danmark | Metalgangen 19A | 2690 Karlslunde | E-mail: