Til startsiden Udskriv side


Oktober 2009

Indhold:
Ny softstarter - nem at konfigurere
Motion made (endnu mere) easy
Facelift af Commander SK
Ny, kraftig servomotor (Unimotor FM)
Drives & Controls Handbook, 2. udg.

 Det handler om drives

Digistart – ny fleksibel softstarter – nem at konfigurere

Digistart er navnet på Control Techniques’ nye program af softstartere til styring og beskyttelse af motorer i applikationer med konstante hastigheder. Programmet udgøres af to fleksible softstartere, der dækker en række gængse motorstørrelser fra 7,5 til 800kW.

Digistart

Traditionel motoropstart resulterer ofte i mekanisk slitage pga. en alt for hurtig acceleration og tilstedeværelsen af meget høje strømudladninger. Softstarteren beskytter motoren og reducerer det mekaniske slid ved nøje at kontrollere motorens accelerations- og decelerationsfase.

Digistart CS
Digistart CS er en kompakt softstarter til motorer op til 110kW (200A). Softstarterens egenskaber sikrer optimal beskyttelse af motoren. Indkøringen foretages nemt og hurtigt ved hjælp af nogle få drejeknapper.

Digistart IS
Digistart IS er den intelligente softstarter med en række avancerede indstillingsmuligheder til motorer op til 800kW (1600A). Herunder ’Adaptive control’, der giver dig et hidtil uset antal indstillingsmuligheder, hvad angår acceleration og deceleration. De mange muligheder er lette at anvende, idet Digistart IS nemt konfigureres via det indbyggede display under anvendelse af letforståelige kommandoer.

Digistart finder anvendelse i en række industriapplikationer – f.eks. til motorstyrede pumper, kompressorer, ventilatorer og til materialehåndtering, automation, blandemaskiner og skovbrug.

Hent brochuren her.

Motion made (endnu mere) easy

Med SM-EZmotion får du en enkelt motionløsning til en absolut overkommelig pris. Du har oven i købet adgang til en gratis softwarepakke til PC-opsætning af dit servodrev. Opsætningen laves i et Windows-miljø og er så logisk, at det er et brugbart værktøj for såvel den øvede som den uøvede servotekniker.

EZMotion

SM-EZMotion er et indstiksmodul til Unidrive SP og Digitax ST. EZMotion benytter sin egen indbyggede processor for at sikre den højeste grad af præcision. Modulet har seks ekstra high-speed ind- og udgange, der kan bruges i tillæg til drevets egne ind- og udgange.

Gratis software til logisk og lynhurtig opsætning

PowerTools Pro er et Windows-baseret programmeringsværktøj som tilbyder brugeren en udviklingsplatform, der gør opsætningen og indkøringen til en leg – uanset om du er øvet eller nybegynder.

Via en intelligent plug-and-play-funktion sker parameteropsætningen nærmest per automatik. Windows-miljøet gør det nemt at indtaste data i brugerfladen, ligesom PowerTools Pro indeholder gængse afkrydsningsfelter, drag-and-drop-opsætning af parametre, osv. Du får gode oversigtsbilleder, der giver overblik og hurtig adgang til parameteropsætning. Alt i alt et værktøj, der sparer dig for en masse tid og besvær i forbindelse med opsætningen Unidrive SP eller Digitax ST.

PowerTools Pro software er gratis. Besøg www.controltechniques.com og download din egen version af PowerTools Pro.

Power Tools Pro

Plads- og tidsbesparende
Hvad betyder EZMotion og PowerTools Pro for dig?

  • Pladsbesparende, fordi motioncontrolleren blot er et indstiksmodul, der klikkes direkte på servodrevet
  • Tidsbesparende installation, fordi du ikke skal trække og forbinde kabler til motioncontrolleren – herved undgår du helt risikoen for at fejlforbinde controlleren
  • Tidsbesparende opsætning og indkøring, fordi konfigurationen efter indtastning af nogle få hardwareparametre sker automatisk – følg blot guiden med fem enkle step
  • Tidsbesparende oplæring, fordi softwaren er så logisk opbygget, at enhver kan arbejde med det på et professionelt niveau efter blot nogle få minutters arbejde. Som hjælp findes bl.a. online diagnostik

I et BASIC-lignende programmeringssprog kan brugere opsætte mere komplekse motionsekvenser via et drag-and-drop-værktøj.

Ny dansk hjemmeside

Vi har netop lanceret en dansk udgave af hjemmesiden. Her finder du nyheder, der kan have særlig relevans for det danske marked. Siden linker til produktbeskrivelser, specifikationer og brochurer på Control Techniques' officielle, engelsksprogede hjemmeside.

Gå til den danske hjemmeside

Besøg os på www.controltechniques.dk.

Commander SK-facelift

Facelifted Commander SK

Commander SK leveres nu med en facelifted front, der matcher vores seneste produktnyheder – som f.eks. Digistart og Mentor MP. På fronten angives fortsat de ti mest benyttede parametre.

Til SK-serien har Control Techniques netop udgivet en ny brochure med fokus på maskinbyggere. Flere branchespecifikke brochurer følger.

Se den nye brochure om Commander SK.

Ny, stærk servomotor i Unimotor FM-familien

Nu udvider vi vores motorprogram med en kraftig servomotor med et flangemål på 250 mm. Motoren fås i tre modeller med 92, 116 og hele 136 Nm.

Unimotor FM-serien

Lynhurtig acceleration
Med sin lave inerti er motoren ideel til applikationer med jævne, lave hastigheder og lynhurtig acceleration. Motoren er et perfekt match til egenskaberne og ydeevnen i Control Techniques’ Unidrive SP.

En række funktioner i form af resolver, encoder og sin/cos-profiler betyder, at mulighederne for optimal styring og feedback er mange.

Præcisionen sikres af stærke lejer og et usædvanligt robust design, der sørger for, at motoren bevarer sin styrke ved både radiale og aksiale spidsbelastninger.

Ideel ved udskiftning og opgradering af anden motor
Motoren er meget fleksibel, når det kommer til flangemål, akseldimensioner og stik. Designet gør den således nem at indsætte ved udskiftning eller opgradering af en ældre motor af et andet fabrikat.

Se 3D-animation af Unimotor FM.

Ny håndbog om drives og motorstyring

Anden udgaven af den populære håndbog Drives and Controls Handbook af professor Bill Drury udkom sidst på sommeren. Håndbogen giver via basisteori og praktiske eksempler læseren en dyb forståelse for teknologien og teknikken bag AC- og DC-motorstyringer. Håndbogen erstatter første udgaven fra 2001 og indeholder, ifølge forfatteren, kun meget få passager fra første udgaven.

Køb håndbogen her

Læs mere om Drives and Controls Handbook, 2. udgave.

Denne omfattende (750 sider), dybdegående og samtidig lettilgængelige håndbog kan erhverves ved at kontakte Control Techniques på 4369 6100 eller ved at besøge www.driveshandbook.com.

Bogen dækker motorstyringer i ordets bredeste betydning, hvorfor du vil finde viden om tilhørende udstyr, relateret teknologi samt standarder og harmoniseringsregler.

Control Techniques - en del af EMERSON

Skulle du ved en fejl have modtaget dette nyhedsbrev, kan du til hver en tid afmelde det ved at benytte afmeldingslinket herunder.

Consider it solved

Control Techniques A/S | Metalgangen 19A | 2690 Karlslunde | Tlf. 43 69 61 00 | Fax 43 69 61 01

 www.controltechniques.dk

Sendt: 23.10.2009 11:18:24

 


Control Techniques Danmark | Metalgangen 19A | 2690 Karlslunde | E-mail: