Her er du:  

Juni 2009

Indhold:
Energibespalser med hold i virkeligheden
Genvej til opfyldelse af nyt EU-direktiv
Standard drev til sol- og bølgekraftanlæg
40 pct. lavere energiforbrug hos Alcoa
Undgå gætterier om energibesparelsen - ny software afslører forbrug og payback

 CTNews: Specialudgave - Energibesparelser


Energibesparelser med hold i virkeligheden

Uanset hvor vi kigger hen, udsættes vi for budskabet om CO2-reduktion og energibesparelser. I dag markedsføres stort set alle produkter som miljørigtige og energibesparende.

Desværre er det ofte temmelig svært at gennemskue, hvor meget energi - og i sidste ende, hvor mange tons CO2 og penge - der er at spare.

Engergibesparelser med hold i

Hos Control Techniques har vi grebet det anderledes an. Vi arbejder aktivt med bæredygtighed og energibesparelser på tre overordnede fronter:
  • Udvikling af drev til optimering af motorhastigheder og recirkulation af energi for derved at sikre det mindst mulige forbrug af elektricitet
  • Software, der direkte beregner energiomkostninger, -besparelser og tilbagebetalingstid
  • Integration af standard drev til udvinding af elektricitet fra vedvarende energikilder - som f.eks. sol-, vind- og bølgeenergi

Genvej til opfyldelse af nyt energibesparende EU-direktiv for elmotorer

Nyt direktiv

EU-medlemslandene støttede den 11. marts 2009 op om et nyt lovforslag, der skal bidrage til en betydelig reduktion af elforbruget fra industrielle motorer. Direktivet foreskriver brugen af mere energieffektive elmotorer. Håbet er, at besparelserne inden udgangen af 2020 vil reducere det samlede forbrug med mere end 7 pct. - svarende til Sveriges årlige elforbrug.

Mange elmotorer sluger en masse unødig elektricitet, fordi de kører ureguleret - dvs. ved fuld hastighed. Direktivet foreskriver, at alle berørte motorer i 2011 skal opfylde de harmoniserede standarder enten ved at benytte en energieffektiv motor eller ved at indsætte en frekvensomformer til regulering af hastigheden.

Det ser nu - omsider - ud til, at de energibesparelser, der er opnåelige ved indsættelse af elektronisk hastighedsregulering af elmotorer, formelt anerkendes.

En ureguleret motor med et forbrug på 37kWh, der arbejder i døgndrift, 365 dage om året, koster mere end kr. 200.000 at have kørende. Gennem en hastighedsregulering kan der nemt spares mellem 20 og 40 pct. Læs f.eks. kundecasen fra Alcoa, der sparede op til 40 pct. ved indsættelsen af frekvensomformere.

Control Techniques rådgiver om den mest prisgunstige vej til opfyldelse af Direktiv 2005/32/EC.

Læs mere om direktivet.

Hastighedsregulering er vejen frem

I HVAC/R-løsninger gør Affinity-drevet det muligt at optimere hastigheden af køle-/varmepumper og ventilationssystemer, således at der forbruges mindst mulig energi på at holde bygningen henholdsvis kølet og opvarmet. På samme måde sørger Unidrive SP og Commander SK for at optimere hastighederne i nøje samspil med det udstyr (maskine, pumpe, ventilator, bånd), der skal drives. Der er flest penge at spare ved hastighedsoptimering af centrifugale bevægelser fra f.eks. ventilatorer og pumper.

CASE: Energibesparelse på 40 pct. med hastighedsregulerende drev

Læs casen om Alcoa, der sparede 40 pct. ved at indsætte frekvensomformere. Tilbagebetalingstiden var kun 18 mdr.

Høj virkningsgrad ved alle hastigheder

Dyneo LSRPM: Ny synkron teknologi med permanente magneter

Leroy-Somer har netop lanceret en ny generation af motorer, der roterer hurtigere end en traditionel induktionsmotor.

LSRPM-serien baner vejen for en lang række anvendelsesområder for motorteknologi med permanente magneter. Fordi motorerne opfylder IEC-standarderne er de lettere at montere og indbygge i selv de mest forskelligartede maskiner.

De første potentielle anvendelsesområder er centrifugalapplikationer som ventilation, kompressorer og pumper, men også procesmaskiner som transportører og forarbejdningsudstyr til f.eks. formaling, knusning og ekstrudering.

Virkningsgraden er høj i hele hastighedsspektret

Med sit nyskabende design, som markant reducerer tab i rotoren, er denne motor yderst energibesparende. Motorens exceptionelle virkningsgrad gennem hele spektret af hastigheder genererer således store energibesparelser og lavere levetidsomkostninger.

Motoren er naturligvis designet til at køre med vores frekvensomformere.

Det kompakte design og lave vægt i forhold til motorens ydeevne matches pt. ikke af nogen anden motor på markedet.

Leroy-Somer er et søsterselskab til Control Techniques i Emerson Industrial Automation-gruppen.

Mere om Dyneo LSRPM.

Undgå gætterier om energibesparelser - softwaren afslører alt

Til flere af vores drevtyper leverer vi slet og ret et stykke software, der direkte beregner besparelsen ved at optimere hastigheden af f.eks. en pumpe eller en ventilator. Softwaren, Energy Savings Estimator, beregner prisen, besparelsen og tilbagebetalingstiden og giver dermed straks svar på hvilket setup, der bedst betaler sig.

Energy Savings Estimator

Mere om Energy Savings Estimator.

Store forventninger til bølgekraftanlæg

Bølgekraft er en vedvarende energikilde med et stort potentiale. Tænk blot på, at 70 pct. af jordens overflade er dækket af hav. Der findes mere end 1.000 patenterede metoder til udvinding af bølgeenergi og der arbejdes stadig på at finde den eller de mest optimale former. Derfor er industrien stadig kun i sin vorden.

Anlæggene placeres mest hensigtsmæssigt på lange kyststrækninger med kraftige og vedvarende vinde - som f.eks. vestvendte kyster i Skotland, Irland og Portugal. De danske kyster er dog også velegnede - om end i mindre skala.

Det vurderes, at bølgeenergi på verdensplan kan bidrage med 2.000 TWh/år. Det svarer til 10 pct. af det samlede forbrug (kilde: World Energy Council).

I februar 2008 vedtog Folketinget desuden at bevilge en pulje på 25 millioner kroner om året frem til 2012, som bl.a. skal støtte bølgekraftområdet.

CASE: Unidrive SP brugt i bølgekraftanlæg på Isle of Islay (Skotland)

På et bølgekraftanlæg i Skotland sørger et Unidrive SP-drev for at styre turbinehastigheden, mens et identisk drev forsyner griddet med AC-spænding.

Isle of Islay

Læs hele casen.

Skulle du ved en fejl have modtaget dette nyhedsbrev, kan du til hver en tid afmelde det ved at benytte afmeldingslinket nederst på siden.

Green footprint

Green footprint

For at demonstrere, at vi tager energidebatten alvorligt, har vi indført en intern mærkning, der skal gøre vores miljørigtige løsninger mere synlige over for de kunder, der arbejder seriøst med optimering af energiforbruget.

Stort potentiale i energi fra sol og bølger

Sol- og bølgeenergi spås - inden for en tidshorisont på 10 til 20 år - at blive to store industrisektorer i stil med vindmølleindustrien.

Bølgekraft

Udviklingen sker i tråd med EU's målsætning om, at 20 pct. af energiforbruget i år 2020 skal komme fra vedvarende energikilder.

Bølgeenergicenter i Danmark

I Danmark arbejder man pt. på at oprette et dansk bølgeenergicenter til 50 millioner kroner i Hanstholm.

Læs mere om Danish Wave Energy Center.

Solcelleanlæg til offentlig og erhvervsmæssig bebyggelse

Den energi vi får fra solen er den reneste og naturligste energiform, vi har. I såkaldte fotovoltaiske anlæg (Photo Voltaic = PV) omdannes solens stråler til brugbar elektricitet.

PV-anlæg - vedvarende energi

Standard drev danner brugbar elektricitet

Den største hindring for udbredelsen af fotovoltaisk elektricitet har været prisen på det udstyr, der skal omdanne solens energi til brugbar elektricitet. Control Techniques' kraftfulde Unidrive standard typerække SPM, der er udviklet til motorregulering, har vist sig at være yderst velegnet til PV-anlæg. Brugen af en standard løsning åbner helt nye perspektiver for udbredelsen af PV-anlæg. Prisen for en standard løsning er naturligvis lav i forhold til specialdesignede invertere. Dertil kommer, at Control Techniques allerede har global service og et netværk af rådgivere med speciale i produktprogrammet.

Control Techniques - en del af EMERSON

Control Techniques' invertere, der yder op til 1,9MW, indgår ofte i større anlæg til f.eks. offentlig og erhvervsmæssig bebyggelse. Inverterne er dog også velegnede til anlæg i private boliger.

Solenergi forventes at beskæftige 200.000 personer i 2020

I EU forventer man, at 4 pct. af al elektricitet vil stamme fra PV-anlæg i 2030. Det lyder ikke af meget, men det forventes, at op imod 200.000 personer vil være beskæftiget inden for denne sektor allerede i 2020 (kilde: eupvplatform.org).

Solcelleanlæg

CASE: 40MWp fra et solcelleareal på 539.000 kvadratmeter

I slutningen af 2008 leverede Control Techniques 9 stk. Unidrive SP-drev til generering af mere end 10MWp til nogle landbrug i det østligste Tyskland. Projekterne udvides løbende og om nogle få måneder vil  et solcelleareal på 539.000 kvadratmeter genererer mere end 40MWp.

Læs artiklen fra CTNews 1 om PV-anlæg.

Control Techniques - en del af EMERSON 

Consider it solved

Control Techniques A/S | Metalgangen 19A | 2690 Karlslunde | Tlf. 43 69 61 00 | Fax 43 69 61 01

www.controltechniques.com

Sendt: 25.06.2009 12:20:36

 


Control Techniques A/S | Metalgangen 19A | 2690 Karlslunde | E-mail: