CASE FRA AKZO NOBEL SALT A/S: Robot i saltholdigt miljøHos Akzo Nobel Salt A/S i Mariager arbejder en 6-akset industrirobot i noget nært det værst tænkelige miljø for almindeligt produktionsudstyr. I udbudsrunden bakkede flere robotleverandører ud, da det blev klart for dem, at robotcellen skulle fungere i et miljø, hvor luftens saltindhold er meget højt. Robot med menneskelige bevægelsesmønstre Hos Akzo Nobel Salt involverer produktionsprocessen i forædlingen af husholdningssalt og salt til industrien en række løft og arbejdsrutiner, der indtil for ganske nylig blev håndteret af operatørerne. Virksomheden var dog fuldt ud opmærksom på, at den manuelle håndtering af bakkerne var både tung og besværlig. 
Da beslutningen om at automatisere blev truffet, var Poul Jakobsen - projektingeniør hos Akzo Nobel Salt - meget tidligt overbevist om, at der skulle findes en løsning, der kunne efterligne de menneskelige arbejdsrutiner bedst muligt. Kun sådan ville man undgå at skulle lave en total ombygning af produktionsapparatet. Derfor faldt interessen meget hurtigt på en industrirobot. Udover at føre saltbakker ud og ind af ovnene består opgaven i at tømme fyldte saltbakker, føre dem igennem en vask for endelig at holde dem under en tragt, der udlægger et nyt lag vandholdig saltmasse (brine) på bakken. Denne cyklus gentager sig flere gange i døgnet. Vagtplan skåret ned fra 4 til 1 I dag betjener en 6-akset Hyundai-robot fra Kjærgaard A/S ovnene i døgndrift. Robotten er ubemandet og kræver kun et minimum af overvågning og intervention. Ved alarmer sendes en SMS til den operatør, der har vagten. Herefter kan vagten tilse robotten og straks kvittere for en eventuel alarmen, så arbejdet kan fortsætte. Tidligere skulle en weekendplan fordeles mellem 3 til 4 operatører. Takket være SMS-funktionen og robottens evne til at arbejde ubemandet, varetages opgaven i dag af bare 1 medarbejder. Robotleverandører bakkede ud En robot består primært af støbejern, nogle servomotorer, kabler og elektronik. Ikke ligefrem dele, der egner sig til nærkontakt med salt. Ikke desto mindre var det præcis opgaven hos Akzo Nobel Salt. Derfor bakkede flere robotleverandører ud, da de skulle påtage sig risikoen for en robotcelle i et lokale, hvor saltindholdet er usædvanlig højt. Poul Jakobsen beretter her, hvorfor valget lige faldt på en Hyundai-robot fra Kjærgaard: "Kjærgaard turde - modsat nogle af de andre robotleverandører - at påtage sig det fulde ansvar for løsningsforslaget. Robotten blev indhyllet i en frakke, der beskytter den mod saltet. Her 2 år efter ibrugtagningen fungerer cellen upåklageligt uden tegn på korrosion." Færdige 3D-tegninger og et gennemarbejdet tilbud Poul Jakobsen kendte Kjærgaard for en del år tilbage. "Dengang var den nuværende direktør, Per Smedegaard, lærling, så det var noget af en overraskelse, da Per troppede op og præsenterede vores kommende robotløsning. Jeg var meget imponeret over det gennemarbejdede løsningsforslag med færdige 3D-tegninger og grundige beskrivelser. Intet var overladt til tilfældighederne, hvad der også kom til udtryk i løbet af det meget professionelle projektforløb. Robotløsningen lever til fulde op til vores specifikationer. Den har været en utrolig gevinst for produktionen og for arbejdsmiljøet," lyder den afrundende bemærkning fra Poul Jakobsen.
KOMMUNIKATION: Hvorfor snakker alle om IP-telefoni?Er du en af dem, der endnu ikke har haft tid til at sætte dig ind i, hvad IP-telefoni er for en størrelse? Og er du i tvivl om, om det overhovedet kan bruges i din virksomhed? Her får du en ultrahurtig gennemgang, så du også er opdateret på, hvorfor IP-telefoni er vejen frem. 
IP-telefoni er i bund og grund overførsel af tale via internettet og internettets protokoller. Det betyder, at opkald føres på en TCP-forbindelse. Internt i en virksomhed føres telefonopkald via det interne datanetværk. Når der ringes ud af huset til en ekstern person går opkaldet via en gateway ud på det almindelige fastnet. Fordelen ved IP-telefoni er, at al intern telefoni i virksomheden er gratis. Det gælder intern trafik mellem samtlige medarbejdere - uanset om de har hjemmearbejdsplads, sidder i en anden afdeling, der geografisk er adskilt fra hovedselskabet eller er på rejse. Eneste krav er, at de medbringer deres IP-telefon som de kan tilslutte til enhver internetforbindelse (normalt anvendes en softtelefon, der er installeret på medarbejderens bærbare PC). Alle medarbejdere - uanset lokation - kobles på virksomhedens virtuelle telefonanlæg, der rent fysisk er placeret hos udbyderen af IP-telefoni. Når der føres en samtale mellem to kolleger, hvoraf den ene sidder på kontoret i Danmark og den anden er på en lokation i udlandet, transmitteres opkaldet via internettet uden at gå på det almindelige fastnet. Derfor kan også denne samtale føres helt gratis. Kjærgaard tilbyder netop en sådan løsning. Det kaldes "Hosted IP-telefoni", fordi telefonanlægget og alle de funktioner, der medfølger, drives fra en webserver hos IP-telefoniudbyderen. Vi tilbyder en løsning, hvor du får alle funktionerne fra et traditionelt telefonanlæg - som f.eks. viderestilling, telefonsvarer, telefonkø med/uden ventemusik, tastemenuer og meget andet. Fordi der er penge at spare For den virksomhed, der har mange interne opkald i ind- og udland, er der naturligvis rigtig mange penge at spare ved at skifte til IP-telefoni. Dertil kommer, at opkaldstaksterne er ca. 50 % lavere end i gængse fastnetabonnementer - f.eks. koster det kun 8 øre i minuttet at ringe til et fasnetnummer i Danmark og kun 20 øre i minuttet til udlandet. Dit telefonanlæg bliver aldrig forældet Med Hosted IP arbejder du altid på den seneste version af telefonanlægget og det tilhørende software. Da telefonanlægget rent fysisk er en del af udbyderens datacenter, slipper du for, at anlægget forældes og for det øvrige vedligehold. Fordele ved IP-telefoni: - Skaler løbende dit telefonanlæg præcist efter antal ansatte
- Altid opdateret system - intet vedligehold
- Ubegrænset antal ind- og udgående bylinjer
- Du kan overflytte dine nuværende telefonnumre eller oprette helt nye
- En virksomhed med fysisk adskilte afdelinger (også i udlandet) kan ringe internt sammen gratis
- Ring til meget lave minutpriser
Få mere at vide på telefon 7565 0000 eller send en e-mail til Annette Duedal Nielsen på adn@kia.dk. 
Robotnyheder fra Hyundai Heavy IndustriesNy mellemvægter fra Hyundai Heavy IndustriesHS165 er seneste skud på stammen i Hyundais alsidige robotprogram, der nu tæller 20 modeller fra den mindste 6 kilo-robot til den største 400 kilo-robot. 
Download produktblad >> HS165 er en 6-akset mellemvægts robot, der typisk anvendes til opgaver i forbindelse med håndtering og punktsvejsning. Robotten bygger på Hyundais nyeste design, der sikrer robotten et optimalt arbejdsområde med stor bevægelighed og det maksimale antal frihedsgrader. Modellen fås også til belastninger op til 200kg. Denne model, HS200, har et lidt mere begrænset arbejdsområde ved fuld belastning. Prismæssigt ligger HS165 og HS200 i tråd med Hyundai-robotternes øvrige prisniveau. Hyundais priser afspejler fortsat robotkoncernens offensive prispolitik, der skal sikre en fastholdelse og udbygning af Hyundais vækstrater på det europæiske kontinent. Designpris til Hyundais nye betjeningsenhedHyundais nye betjeningsenhed, TP501, er netop blevet tildelt en af verdens mest prestigefyldte designpriser. Det er International Forum Design i Tyskland, der har hædret betjeningsenheden med prisen: IF Design Award 2009. 
International Forum Design anerkendes for at afholde en af de tre mest prestigefyldte designkonkurrencer i verden. Bag designet står Hyundai Heavy Industries Techno-Design Research Institute, der kan være stolte over den internationale anerkendelse. TP501 scorede højest på praktisk anvendelse, sikkerhed, originalitet og udseende. TP501 har et fast greb, lettilgængelige funktioner og stor modstandsdygtighed mod slag og stød. Betjeningsenheden er enkel at producere og samle, og mange dele kan genbruges eller nedbrydes efter udtjent brug.
Ny robot-controller giver en bred vifte af mulighederBetjeningsenheden, TP501, er baseret på en Windows CE-platform. Dermed gøres arbejdet for programmørerne endnu mere enkelt. Sammen med den nye Hi5-N robot-controller åbner det mulighed for standard interfaces som eksempelvis Ethernet, Can og USB. Med en USB-stick kan programmøren nu meget let lave en backup af programmet uden at skulle tilslutte en PC. 
Fra foråret 2009 leveres alle Hyundai robotter med den nye Hi5-N robot-controller. Hi5-N er udstyret med en helt ny dual-processor, der yder 7 gange mere end forgængeren Hi4a. Hastighedsforøgelsen sikrer en hurtig afvikling af både PLC og motion-program. Dermed sker der også en forøgelse af robottens hastighed. |